Gullermukkens blog

Gullermukkens blog

Om bloggen

Her skriver jeg om nogle af mine interesser: familie, håndarbejde, livretter m.v. Du kan derfor se nogle af de projekter, som jeg udfordrer min funktionsevne og min og families tålmodighed med.

Hannes JuleDHD 2012

Patchwork håndsyetPosted by Birgitte Hedahl Køster Wed, December 05, 2012 10:10:04
Så langt er jeg nået med JuleDHD fra Hannes Patchwork. Det tager jo ikke så lang tid, når man syer på amerikansk og ikke skal tegne og klippe alt det pap. Derfor er der også ret mange dage, hvor jeg ikke rigtig kan foretage mig noget fra den daglige opgave og jeg er derfor nødt til at vente til jeg får set, hvordan det skal syes sammen.

Har du lyst til at deltage i julens gratis mønster, så kan du stadig nå det. Mønsteret bliver liggende på Hannes blog og du kan finde det her. Der er også en gruppe på Facebook, hvor vi syr og deler vores udgaver af JuleDHD'en.

  • Comments(0)//blog.gullermukken.dk/#post173

The Wish Quilt - juletæppe

Patchwork håndsyetPosted by Birgitte Hedahl Køster Fri, October 26, 2012 19:29:47
Så skete det, at jeg faldt i og begyndte på et nyt projekt - uden at have afsluttet 2 andre projekter. Det var 'The Wish Quilt' fra Red-brolly, som jeg ikke kunne modstå. Hvis jeg skulle have en chance for at blive færdig med den inden jul, så kunne det ikke vente. Ja, det var i hvert fald min undskyldning for at starte nu.

Har du også lyst til at lave denne quilt, så kan du hente mønsteret gratis her:

http://www.red-brolly.com/red-brolly/free-red-brolly-redwork-pattern-the-wish-patchwork-christmas-quilt.html%20

  • Comments(0)//blog.gullermukken.dk/#post161

Bakkeserviet

Patchwork håndsyetPosted by Birgitte Hedahl Køster Sun, October 07, 2012 09:49:25
Nogle gange skal man også lave noget dansk-inspireret. Her er mit bud på HC Andersens eventyr om Svinedrengen

Der er både patchwork og broderi.

  • Comments(0)//blog.gullermukken.dk/#post149

Babytæppe med grandmothers flowergarden

Patchwork håndsyetPosted by Birgitte Hedahl Køster Mon, September 10, 2012 15:00:59
Yes. Så blev jeg endelig færdig med babytæppet af bedstemorblomster. Det har ligget rigtig længe som en UFO! Og denne UFO har været mange år undervejs. Jeg forsøgte at håndquilte tæppet i starten af året, men kunne ikke engang klare stingene rundt om en af sekskanterne. Min nakke og arme blev så ødelagte på det korte stykke tid, at jeg ikke kunne sy i mere end 1 måned. Jeg har derfor længe været på jagt efter et mønster til at quilte 'Grandmothers Flowergarden' på maskinen. Nu blev det så sådan her.

Tæppet er mit det sidste projekt, som er syet over pap. Fremover er det kun amerikansk syning! Der er både mellemfoer og polarfleece til bagside, så det er et forholdsvis tykt tæppe og dermed egnet til legetæppe, som kan ligge på gulvet.

Jeg prøvede at quilte uden at sænke stof-transportøren (som Leah Day anbefaler) og det gik ganske udemærket - endda på trods af det tykke polarfleece.

Sådan ser det så ud på forsiden.

Jubiiiii. En UFO samt strikketasken er færdig. Det er 2 færdige projekter. Så må jeg starte på noget nyt!

  • Comments(0)//blog.gullermukken.dk/#post143

Drenge tæppe

Patchwork håndsyetPosted by Birgitte Hedahl Køster Sat, September 08, 2012 20:29:50
Der findes så mange velgørenhedsprojekter, hvor man kan donere quilts/tæpper. Ofte er disse quilts ret feminine. Forleden faldt jeg over nogle mere maskuline quilts - bla. hos LiveLoveQuilt, der har doneret til projektet '100 Quilts For Kids'. Man kan da ikke undgå at blive inspireret af projektets fotos på Flickr.

Så jeg kunne ikke vente med at starte på en lignende drengequilt.

Jeg fik hurtigt lavet en skitse og panelet blev syet i hånden til The Hungergames filmen, som jeg så sammen med Michelle.

Da jeg købte stof til drengetæppet, kom jeg forbi noget stof, der simpelthen kaldte på mig og som jeg bare måtte købe noget af. Jeg havde i tankerne, at stoffet måske kunne blive til et tæppe til de grøndlandske puttetæpper.

Foreløbig ligger det dog lidt over, mens jeg finder ud af mere om projektet, da oplysningerne om projektet er meget sparsomme. Og ja, jeg ved godt, at der ikke er pingviner på grønland, men jeg tænkte, at der alligevel var noget velkendt for de grønlandske børn. Jeg mener, at man altid skal prøve at tilpasse sin hjælp til det område og den kultur, hvor man ønsker at hjælpe. At hjælpen for så vidt muligt skal inddrage og respektere den pågældende kultur. Men uanset hvad, så synes jeg, at motiverne er søde og kan anvendes til børn.

  • Comments(0)//blog.gullermukken.dk/#post141

Kuffertmærker

Patchwork håndsyetPosted by Birgitte Hedahl Køster Fri, May 25, 2012 09:03:12
Nu er det vist på tide at få syet lidt og jeg har længe haft lyst til nogle kuffertmærker med stitchery (broderi). Nu stødte jeg på en diy til nogle kuffertmærker, så nu skal det altså være.

Arg! Jeg havde store problemer med det plastic. Først gled det og lagene forskubbede sig så jeg måtte pille syningen op.

Jeg prøvede i stedet denne diy fra gitteblinkilde .

Så drillede undertråden - og jeg tror, at det også skyldes det glatte plastic. Jeg har opgivet for idag.

I morgen prøver jeg måske denne diy fra sewchristine, som også har mange andre gode tutorials.

  • Comments(0)//blog.gullermukken.dk/#post110

Bogmærker

Patchwork håndsyetPosted by Birgitte Hedahl Køster Mon, April 30, 2012 19:59:02
Jeg synes, at det er dejligt at have nogle forskellige små projekter, hvor man kan øve nye teknikker. Derfor er jeg altid på udkig efter sådanne egnet-til-små-projekt-ting.

Det er min opfattelse, at man ikke kan få for mange bøger, så jeg har selv en masse. Og jeg læser også i dem. Meget gerne i flere bøger på een gang. Og så mangler man bogmærker. Masser af bogmærker. Det er ligegyldigt, hvor mange bogmærker, som jeg har lavet i tidens løb, så mangler jeg altid bogmærker! (Gad vide, hvor de alle sammen egentlig bliver af?)

Bogmærker er ofte af papir, men de kan selvfølgelig også syes. De er faktisk perfekte til at øve sy-teknikker på. Det gør jo ikke noget, at de ser perfekte ud - for med et bogmærke, da er brugsværdien stor alligevel.

Maria kommer med både eksempler og vejledning på syede bogmærker på sin blog All Momas Quilt, hvis man mangler nogle ideer til design.

  • Comments(0)//blog.gullermukken.dk/#post106

Tøj til kleenexboxen - patchwork

Patchwork håndsyetPosted by Birgitte Hedahl Køster Thu, March 22, 2012 19:22:25
Jeg har været i gang med at lave lidt tøj til min kleenexbox i køkkenet.

Den fik også lige selskab af nogle glasbrikker.

Jeg lavede kleenexboxen i sommerferien, men er endelig blevet færdig med de sidste glasbrikker i dag. Overtrækket til kleenexboxen er vendbart, så der også er mulighed for et andet mønster.

  • Comments(0)//blog.gullermukken.dk/#post69
« PreviousNext »