Gullermukkens blog

Gullermukkens blog

Om bloggen

Her skriver jeg om nogle af mine interesser: familie, håndarbejde, livretter m.v. Du kan derfor se nogle af de projekter, som jeg udfordrer min funktionsevne og min og families tålmodighed med.

Oprydning og stoflager

Patchwork diversePosted by Birgitte Hedahl Køster Wed, October 01, 2014 10:08:06
Med intentioner om at give alle børnene på Dan Home deres helt egen quilt, så er jeg gået i gang med et forsøg på at nedbringe stoflageret og få ryddet lidt op.

Foreløbig er det blevet til denne færdige quilt samt de 3 andre quilt-toppe:


Jeg har valgt at få min Ditzy Donut færdig og fik syet de sidste 2 sæt fra eget lager.
Da jeg alligevel havde stofferne med pang-farver fremme, så gik jeg i gang med at skære nogle flere strimler.

En del af strimlerne blev til denne quilt
og en del af strimlerne er blevet brugt til blokkene til denne quilt.
Resten af de skårne strimler har jeg rullet op
Der er vist til et par quilte mere. Og så må jeg indrømme, at det ikke kan ses på mit stoflager, at der er brugt stof til 4 quilt-toppe.....

  • Comments(0)//blog.gullermukken.dk/#post365

True Sharp m.v.

Patchwork diversePosted by Birgitte Hedahl Køster Wed, April 23, 2014 12:54:07
Et skarpt blad på rotary cutteren er et must, når man skal skære lapper til patchwork. Det er ekstra nødvendigt, hvis man gigtarme og derfor ikke kan lægge ret mange kræfter i at trykke nedad. Derfor har jeg i et par år søgt efter en måde at få slebet mine rotary blade, så de altid er så skarpe så muligt uden at jeg hele tiden skal skifte blad. Og endelig fandt jeg et sted, oven i købet i Danmark, hvor jeg kunne købe en elektrisk sharpener.
Så her er hvad posten lige kom forbi med idag.

Samtidig fik jeg også bestilt en længe ønsket boks til opbevaring af garnvinsler og så lige lidt flere binding clips, så jeg ikke hele tiden skal sidde og flytte på dem, når jeg syer lukkekant på.
Der er en del forskellige videoer, som viser, hvordan True Sharp virker og skal anvendes. Jeg havde god hjælp af specielt disse vidoer:
Der er i alt 5 videoer i denne serie, som du kan se her
http://www.youtube.com/watch?v=FcJjMg6u0rs&list=PLA999B99BFD47B6C1&index=2

  • Comments(0)//blog.gullermukken.dk/#post344

Nåle og tekstil penne

Patchwork diversePosted by Birgitte Hedahl Køster Wed, February 19, 2014 16:31:14
Jeg manglede lige at få skrevet og påsyet en quiltlabel. Til samme formål havde jeg for nogen tid siden købt en permanent marker fra Prym. Nu da jeg så fik den pakket op, så virkede den bare ikke! Virkelig ærgerligt.
I stedet købte jeg så en textil pen fra penol. Det er mere som en tuds og skriver faktisk heller ikke særlig pænt, men det kan da gå an.
Da jeg alligevel shoppede online, så ledte jeg lige efter nogle let-trådende nåle, som jeg har set på tidligere. Jeg fik købt 2 pakker og blev lige interesseret i nogle af de andre nåle til symaskinen.
Her blev det bla. til topstitch-maskinnåle samt quilte-maskinnåle. Glæder mig til at prøve nogle af dem af, når min symaskine er tilbage fra reparation.

En hjælpsom sjæl viste mig denne side, hvor man kan blive klogere på de forskellige nåle.
http://www.schmetzneedles.com/learning/pdf/schmetz-needle-chart.pdf

  • Comments(0)//blog.gullermukken.dk/#post332

Januartilbud - og shopping i øvrigt

Patchwork diversePosted by Birgitte Hedahl Køster Fri, January 10, 2014 20:08:34
Det er efterhånden længe siden, at jeg har syet patchwork og jeg har et hemmeligt projekt undervejs. Til det manglede jeg noget ordentligt mellemfoer. Jeg fandt noget foer til rimelig pris og fragt gratis ved køb over 500 kr. hos Tekstil og Quilt snedkeriet og jeg havde glædet mig til at se de forskellige kvaliteter, som jeg havde bestilt. Idag ankom så to pakker derfra. Desværre var der ikke alle tingene med og jeg frygter, at de simpelthen har glemt at sende noget af det. Øv. Jeg har ringet nogle gange til det telefonnr. på siden, men der var ingen, der tog den. Derfor har jeg skrevet en e-mail og jeg venter spændt på at høre, om resten af mine varer er på vej.

Ud over det afskårne vat i metermål, så havde jeg faktisk bestilt (og betalt) for 2 queen size Warm & Natural Vat.
Mere heldig var jeg med stof indkøbt fra MS Maskinbroderi. Her har jeg de seneste år købt vare ved januarudsalg og der har jeg altid været tilfreds. Det kræver blot, at jeg skriver en mail før bestilling, da der altid er problemer med at få rabatten til at slå igennem i onlinebestillingen. Men indtil nu er det lykkedes!

Det ser heldigvis ud til, at Ditzy Donuts SWAP 2014 bliver i pang-farver og måske kan nogle af stofferne bruges dertil.
Sidst, men bestemt ikke mindst, så opdagede jeg at der faktisk er en lille patchwork-butik ikke så langt fra mit hjem! Så idag har jeg for første gang besøgt en patchwork-butik, sådan rigtigt og ikke bare online!
Det var hos Ellens Patchwork og Hobby. Jeg fik nogle rigtig dejlige stoffer til billige penge pga. januar-udsalg. F.eks. kostede en balipop normalpris 298 kr. - og januarudsalg minus 20%, dvs. knapt 240 kr. Jeg fik også en del FatQuarters - 6 stk. for 75 kr. Jeg glemte helt at få købt noget Bali-stof i metermål, men butikken ligger der nok i næste uge. Så kan det være, at jeg kigger forbi igen.
Balipops eller Jelly rolls er gode, når man har vanskeligt ved at skære, hvis man som jeg, f.eks har gigt i armene. Jeg sparer rigtig mange skære-opgaver, selvom jeg naturligvis ikke helt kan undgå at skære.

  • Comments(0)//blog.gullermukken.dk/#post313

Patchwork i TV

Patchwork diversePosted by Birgitte Hedahl Køster Sun, June 16, 2013 13:49:50
Yes - endelig - der er kommet lidt fokus på patchwork i dansk TV. Det er den nye kanal TV2 Fri, der har vist lidt i deres udsendelse Frihuset. Du kan også se programmerne her: http://fri.tv2.dk/hobby-og-fritid/2013-06-14-s%C3%A5dan-laver-du-patchwork-0

  • Comments(0)//blog.gullermukken.dk/#post255

Bordskåner - et par UFO'er er færdige

Patchwork diversePosted by Birgitte Hedahl Køster Sat, March 30, 2013 13:43:32
Selvom det næsten ikke er til at vente med at gå i gang med de(n) I Spy-quilt, så har jeg ikke glemt min aftale med mig selv. Aftalen om, at jeg skal færdiggøre 2 projekter, førend jeg må starte på et nyt. Jeg er bestemt blevet meget bedre til at få ting færdige.

Denne gang blev det bare til et par af de små UFO'er - men aftalen er stadig overholdt. Disse bordskånere er noget af det første, som jeg prøvede at sy på amerikansk og de har ligget nogle år. Jeg syede et lignende par efterfølgende, som var lidt pænere og blev givet til niecen i julegave et år. Sådan så gave-bordskånerne ud.

Og her er så de første udgaver - endelig færdige!

  • Comments(0)//blog.gullermukken.dk/#post224

Bernina 820

Patchwork diversePosted by Birgitte Hedahl Køster Mon, March 11, 2013 16:34:54
Jeg har længe ønsket mig en anden symaskine. En symaskine med mere plads til quiltning - altså en længere friarm. Idag valgte jeg så at købe en brugt Bernina 820. Denne maskine skal trådes på en helt anden måde end jeg er vant til, så jeg må igang med at øve. Måske jeg lige skulle kigge lidt på nogle videoer om maskinen og lære lidt mere.

og selvfølgelig skal symaskinen også holdes vedlige og smøres. Noget, som jeg ikke har været specielt god til tidligere, men som er vigtigt med denne Bernina.

  • Comments(0)//blog.gullermukken.dk/#post218

Quilters BOM - Block of the Month

Patchwork diversePosted by Birgitte Hedahl Køster Fri, February 01, 2013 08:49:29
Sulky International har nogle gratis BOM, Block of the Month - altså et mønster til en

quilt, hvor der frigives et blokmønster hver måned. Prøv at se her:

http://www.sulky-international.de/scripts/clsAIWeb.php?seite_id=319

Selvom jeg har en stor lyst til at smidde alle mine andre igangværende projekter og gå i gang med dette, så har jeg stadig lige et par projekter, der skal afsluttes inden det sker.

  • Comments(0)//blog.gullermukken.dk/#post204
Next »