Gullermukkens blog

Gullermukkens blog

Om bloggen

Her skriver jeg om nogle af mine interesser: familie, håndarbejde, livretter m.v. Du kan derfor se nogle af de projekter, som jeg udfordrer min funktionsevne og min og families tålmodighed med.

Bøger online

Diverse andetPosted by Birgitte Hedahl Køster Sun, October 07, 2012 09:55:24

Jeg har lånt en bog på biblioteket, som jeg meget gerne ville eje. Jeg har ledt på internettet for at finde et sted at købe den, men fandt noget meget bedre:

Et sted, hvor jeg kunne downloade den gratis:

http://www.ebook3000.com/Baby-Patchwork--small-quilts-other-gifts_53704.html

Selvom bogen hedder : Baby patchwork (Gianna Valli Berti), så er det en af de bedste patchworkbøger, som jeg har set. Der er så mange tips og blokke, så det er en fornøjelse for en nybegynder, som jeg.

Efterfølgende har jeg fundet bogen brugt - og på dansk, så nu står den på min boghylde - altså når jeg ikke læser/bladrer i den!

  • Comments(0)//blog.gullermukken.dk/#post150

Prioriter dine golfbolde og småsten

Diverse andetPosted by Birgitte Hedahl Køster Wed, June 20, 2012 16:20:13
Læste disse vise ord på FB idag. Det er ikke første gang, at jeg har hørt den, men den er stadig lige god!


Når tingene i dit liv virker næsten uoverkommelige; når 24 timer pr. døgn ikke er nok – så husk syltetøjsglasset og kaffen…

En professor stod foran sit filosofihold med nogle ting foran sig.
Da timen begyndte tog han, uden at sige et ord, et meget stort og tomt syltetøjsglas frem og begyndte at fylde det med golfbolde. Da han havde gjort det, spurgte han sin klasse om glasset var fyldt, hvilket .........klassen var enige om, at det var det.

Så tog professoren en kasse med småsten frem og begyndte at hælde dem ned i glasset. Han rystede glasset let, så småstenene fordelte sig imellem golfboldene. Derefter spurgte han igen klassen, om glasset var fyldt, og det mente hans klasse nok at det var. Herefter tog professoren en kasse med sand frem og begyndte at hælde det op i glasset. Sandet fyldte naturligvis de resterende hulrum i glasset. Igen spurgte han om det var fyldt. Klassen svarede enstemmigt “ja”.

Derefter lavede professoren to kopper kaffe og hældte dem begge i glasset, hvilket effektivt fyldte de små hulrum der var imellem sandkornene. Klassen grinede…

“Nuvel” sagde professoren, da latteren var stilnet af.“Hvis I nu forestiller jer, at dette glas repræsenterer jeres liv. Golfboldene er de vigtige ting - jeres familie, kærester, børn, helbred, venner og yndlingspassioner - de ting som selv hvis alle andre ting gik tabt og kun disse var tilbage, stadig ville gøre jeres liv fuldendt. Småstenene er de andre ting, der betyder noget – såsom jeres levebrød, hus, bil osv. Sandet er alle de andre småting“.

Professoren fortsatte: “Hvis I putter sandet ned i glasset først, er der ikke plads til hverken småstenene eller golfboldene. Det samme gælder i livet. Hvis I bruger al jeres energi og tid på de små ubetydelige ting, får I aldrig plads til de ting, der er vigtige for jer. Vær opmærksom på de ting der er kritiske for jeres lykke. Leg med jeres børn. Pas på jeres helbred. Inviter jeres partner på middag. Tag endnu en runde på golfbanen. Der vil altid være tid til at gøre huset rent og ordne afløbene. Tag jer af golfboldene først – de ting der virkelig betyder noget. Få styr på prioriteterne – resten er bare sand“.

En af de studerende rakte sin hånd i vejret og spurgte hvad kaffen repræsenterede. Professoren smilede: “Jeg er glad for at du spørger. Det er blot for at vise, at lige meget hvor fyldt dit liv synes at være, så er der altid plads til et par kopper kaffe sammen med en ven” Tænk lige over det...

  • Comments(1)//blog.gullermukken.dk/#post127

Inspiration til haven

Diverse andetPosted by Birgitte Hedahl Køster Tue, April 24, 2012 13:27:42
Jeg så en plantepyramide for første gang forleden dag. Den var tillige på hjul, så den kunne transporteres rundt. Fantastisk! Sådan en tror jeg slet ikke, at jeg kan leve uden. Se alle de flotte fotos til inspiration her:

http://www.landhave.dk/index.php?action=klassiske-hojbede

og her

http://landhojbede.dk/tag/tr%C3%A6terrasse/

Jeg skal bestemt mere i haven i år. Det mangler bare at blive lidt mere varmt og tørt i vejret...

  • Comments(0)//blog.gullermukken.dk/#post100

Massage og spoon-teorien

Diverse andetPosted by Birgitte Hedahl Køster Wed, April 18, 2012 15:55:28
I mandags startede jeg på at få massage af nakke og ryg. Selvom jeg godt ved, at jeg bliver dårlig af behandling, så synes jeg alligevel, at jeg ville gøre et forsøg med noget nyt. Engang imellem bliver jeg bare så desparat, at jeg må forsøge noget nyt. Det viste sig, at der er en massør 100-200 m fra, hvor jeg bor! Så er jeg fri for den trælse transport frem og tilbage.

Men ak og ve. Jeg gik direkte hjem og i seng efter behandlingen. Tirsdag var jeg kun oppe nogle få timer og jeg kunne knapt støtte ryggen op ad lænestolen. Idag, onsdag, er det lidt bedre, men stadig meget værre end før massagen i mandags. Forhåbentlig bliver reaktionen mindre efter nogle behandlinger. Ak, hvad man ikke gør mod sig selv...

Og midt i min elendighed, så fandt jeg lige en hjemmeside, der beskriver præcis hvordan det er at have kroniske smerter. Den forklaring vil jeg gerne dele med alle, så her kan I læse om spoon-teorien. Den giver lidt forståelse for, hvordan det er at leve med en kronisk lidelse.

Åhh, nu får jeg også synsforstyrrelser. Det er da bare prikken over i'et med et migræneanfald oveni.

  • Comments(0)//blog.gullermukken.dk/#post92

Påkørt dyr - hvad så?

Diverse andetPosted by Birgitte Hedahl Køster Sun, March 18, 2012 22:42:33
Idag blev jeg spurgt om, hvad man egentlig gør, hvis man påkører et dyr. En søgning på internettet viste, at man bør ringe til FALCK på tlf. 70 10 20 30.

Det er ikke umiddelbart noget, som Falck selv skilter så meget med - heller ikke på deres hjemmeside, men der er nogle specielle trænede hunde, som så bla. kan hjælpe med at opspore dyret, såfremt det er såret og flygtet fra påkørselsstedet. Sådanne hunde kaldes Schweiss-hunde og på Karsten B. Pedersens hjemmeside, kan man bla. læse om, hvad man bør gøre, såfremt man er så uheldig at påkøre et dyr.

Her står bla.

"Stands ulykken

du skal altid først forindre, at ulykken udvikler sig:

Fjern bilen fra vejen

Træk et dødt dyr ud i rabatten

Hvis der ikke er fri passage på vejen, så sørg for en vagt og opsæt advarselstrekant

Gå aldrig tilbage til et dyr, der ikke er dødt.

Tilkald hjælp

1. Find ud af, hvor du er: vejnavn, vejnummer, kilometersten eller anden præcis angivelse. Brug gerne kilometerangivelsen på nærmeste hvide vejkantspæl.

2. Ring til Falck på telefon 70 10 20 30.

3. Marker stedet, hvor ulykken er sket (med en klud eller lignende)."

Det er værd at bemærke, at udover, at det er uansvarligt ikke at gøre noget for et påkørt dyr, så er det faktisk også ulovligt at køre fra et påkørt dyr uden at sørge for at det bliver fundet. Såfremt du engang selv kommer i den situation, så bare se at få ringet til Falck. Det er ganske gratis for billister.



  • Comments(0)//blog.gullermukken.dk/#post58

Vævede tøjmærker. Jubii, nu er de her!

Diverse andetPosted by Birgitte Hedahl Køster Sat, March 10, 2012 21:40:56
Endelig! Mine vævede tøjmærker er kommet med posten. De har været ventet! Ikke fordi de er blevet forsinket leveret, men fordi jeg var så spændt på, hvordan de så ud i virkeligheden.

Jeg er meget tilfreds med resultatet. Jeg har bestilt og modtaget 2 forskellige typer. Nikolais mærker er til at stryge på, hvilket mine egne mærker ikke er. Derfor ser de forskellige ud (udover at man kan vælge farver og skrifttyper).

Nu må jeg se at blive færdig med nogle af mine projekter, så jeg kan få afprøvet de mærker.

  • Comments(0)//blog.gullermukken.dk/#post34

Vævede tøjmærker

Diverse andetPosted by Birgitte Hedahl Køster Wed, March 07, 2012 21:33:21
Jeg har tit tænkt på, at det ville være dejligt, hvis jeg kunne sætte navn i mine hjemmelavede ting. Nu overvejer jeg lige, om jeg skal flotte mig og købe nogle af disse vævede tøjmærker - eller navnebånd, som de kaldes på denne hjemmeside.

Man kan åbenbart købe flere steder og mange forskellige udgaver, bla. også her.

Jeg valgte alligevel den første, som er hos Ikast etiket. Nu venter jeg bare på posten!

  • Comments(0)//blog.gullermukken.dk/#post24

Hvad med resten?

Diverse andetPosted by Birgitte Hedahl Køster Mon, March 05, 2012 23:09:02

Jeg elsker, når jeg kan få brugt nogle rester op. Det gælder ikke kun i mine håndarbejder - stofrester, garnrester eller lign. - men jeg føler en vis tilfredshed, når jeg får genbrugt eller opbrugt.

I sidste uge fik jeg øje på en bog i Rema1000. Bogen hed 'Stop madspild nu!'

Jeg tænkte, at jeg kunne finde inspiration til at få brugt nogle 'madrester', da jeg ofte har smidt mad ud og tænkt, at det var ret skørt. Jeg blev ret skuffet, da jeg fik gang i at læse bogen. Det mindede mest af alt om en gang moralprædiken over temaet 'du fordærver jorden med dit forbrug'. Indrømmet - der var virkelig nogle opskrifter med rester - men ikke på mad eller retter, som lignede noget, som jeg plejede at spise. Jeg følte mig heller ikke inspireret til at udfordre smagssansen! Jo jo - der var da også nogle råd til, hvad man kunne gøre med resterne - såsom at fryse dem ned m.v. - men for mig, var de ret selvfølgelige.

I stedet vil jeg prøve at lave min egen personlige samling af forslag og inspiration til, hvad jeg kan bruge resterne til. En oversigt, så jeg kan slå f.eks. brød op - og så få nogle råd til, hvordan disse kunne anvendes, for det er endnu ikke lykkedes mig at finde en koge-bog eller andet, hvor det er samlet.

  • Comments(0)//blog.gullermukken.dk/#post20
« Previous