Gullermukkens blog

Gullermukkens blog

Om bloggen

Her skriver jeg om nogle af mine interesser: familie, håndarbejde, livretter m.v. Du kan derfor se nogle af de projekter, som jeg udfordrer min funktionsevne og min og families tålmodighed med.

Mynteis med chokolade

Mad fra havenPosted by Birgitte Hedahl Køster Tue, May 28, 2013 13:51:50

Min mynte er vokset eksplosivt i haven.

Det er vist på tide, at jeg får lavet noget mynteis. Jeg har tidligere haft held med mynteisen med chokolade.

Det ligner næsten persillesovs. Men det dufter bestemt ikke sådan.

I øvrigt brugte jeg ikke helt så meget chokolade, som der var lagt op til i opskriften.

Ismassen blev kørt gennem min ismaskine i går aftes og stillet i fryseren.

Mængden af is passede lige præcis ned i en carte d'or-plast-bøtte.

Måske jeg skulle invitere mor Lis og far på middag med dessert? Men man kan selvfølgelig ikke invitere og så servere noget, der ikke smager godt. Jeg må nok hellere prøvesmage isen.

Mmmm, det kan godt spises. Hvis jeg kan nå det, så vil jeg prøve at lave nogle hjemmelavede isvafler til. Det gik da helt fint i sommers i mit isvaffeljern. Det skal nok bare være nogle små vafler, der ikke rulles til kræmmerhuse.

  • Comments(0)//blog.gullermukken.dk/#post246