Gullermukkens blog

Gullermukkens blog

Om bloggen

Her skriver jeg om nogle af mine interesser: familie, håndarbejde, livretter m.v. Du kan derfor se nogle af de projekter, som jeg udfordrer min funktionsevne og min og families tålmodighed med.

Strikket baby overraskelses-jakke

Baby-tingPosted by Birgitte Hedahl Køster Thu, August 22, 2013 13:37:47
Min skønne niece venter sig og scanningen har vist, at det skal være en dreng. Så endelig kan vi begynde at producere nogle babyting i den 'rigtige' farve. Det har længe ligget i baghovedet, at jeg da også måtte prøve denne 'Baby surprise jacket' (baby overraskelses-jakke), som jeg har set i så mange dejlige udgaver.
Jakken er strikket i et stykke og foldes til sidst, så det bliver en jakke, hvor kun ærmerne skal syes sammen for oven. Ikke meget montering ud over knapperne. Lige noget for mig!
Min den første jakke (ja, for den jakke er da virkelig så vanedannende, som andre har fortalt!) er ensfarvet. Her og her kan du se nogle andre eksempler på jakken, når den er strikket i striber.

Og i mellemtiden er familien blevet forøget med en skøn pige i en anden gren af familien, så det blev også lige til en lyserød udgave i bomuld.

  • Comments(0)//blog.gullermukken.dk/#post264