Gullermukkens blog

Gullermukkens blog

Om bloggen

Her skriver jeg om nogle af mine interesser: familie, håndarbejde, livretter m.v. Du kan derfor se nogle af de projekter, som jeg udfordrer min funktionsevne og min og families tålmodighed med.

Tubesokker

StrikketøjetPosted by Birgitte Hedahl Køster Fri, September 06, 2013 09:37:23
Jeg har altid godt kunne tænke mig at strikke sokker, men har aldrig rigtig haft mod på det med strømpepindene. Et hvert forsøg er mislykkedes og ikke blevet særlig pænt. Heldigvis er der efterhånden kommet en del forskellige teknikker, som giver håb til strømpepinde-forskrækkede som jeg.
Det handler nemlig om teknik.
F.eks. kan man strikke strømperne på 2 rundpinde - og så oven i købet strikke begge strømper samtidig.

eller der kan strikkes med magic loop på een rundpind. Der er et hav af tutorials til dette.
Jeg synes om begge metoder og bruger dem sådan lidt på skift.
Og så kunne jeg godt tænke mig at prøve disse tubesokker, som jeg også har hørt så meget om. Her er nogle af de forskellige opskrifter, som jeg gerne vil prøve af:
http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=98&d_id=35&lang=dk
http://www.familiejournal.dk/Handarbejde/Strik-til-hende/2009_02_Spiralstroemper.aspx
http://stof2000.dk/userfiles/files/pdf/strik/Spiralsokkervoksen.pdf
men for nu bliver det vist en blanding af dem alle, med udgangspunkt i den nedenstående opskrift, da den passer bedst til det garn, som jeg lige har liggende.
Hælfri sokker

50gr. Garn til pinde nr. 3-3½
og 1 sæt strømpepinde
Slå 40 m løst op på pinde nr. 3-3½ og fordel dem på 3 pinde således: 14 - 14 - 12.
Strik 4 pinde rib - 2 r + 2 vr og forskyd ribben 1 maske på næste omgang, således:
1 vr + 2 r + 2 vr + 2 r osv. - slut med 1 vr.
Strik 4 pinde med disse masker og forskyd igen 1 maske, således:
2 vr + 2 r...
Fortsæt disse forskydninger på hver 4 pind - altid den samme vej - mod venstre!
Efter 21 x 4 pinde strikkes tåen i ene glat på denne måde:
1. omg - alle masker strikkes ret
2. omg - (6 r + 2 r sammen) i alt 5 gange
3. omg - alle masker strikkes ret
4. omg - (5 r + 2 r sammen) i alt 5 gange
5. omg - alle masker strikkes ret
6. omg - (4 r + 2 r sammen) i alt 5 gange
7. omg - alle masker strikkes ret
8. omg - (3 r + 2 r sammen) i alt 5 gange
9. omg - alle masker strikkes ret
10. omg - (2 r + 2 r sammen) i alt 5 gange
11. omg - alle masker strikkes ret
12. omg - (1 r + 2 r sammen) i alt 5 gange
13. omg - strik 2 r sammen hele omgangen igennem
Bryd garnet og træk enden gennem alle masker.
Stram dem til og hæft enderne på bagsiden.

øvrige gode links og tips til sokke-strikning:
http://www.paapinden.dk/tipsogtricks/sokker/to-sokker-paa-en-gang.php
og en opskrift til de mindste her:
http://www.familiejournal.dk/Handarbejde/Strik-til-born/2013/09/37-G-Strikkeopskrift-Babysokker.aspx

  • Comments(0)//blog.gullermukken.dk/#post281