Gullermukkens blog

Gullermukkens blog

Om bloggen

Her skriver jeg om nogle af mine interesser: familie, håndarbejde, livretter m.v. Du kan derfor se nogle af de projekter, som jeg udfordrer min funktionsevne og min og families tålmodighed med.

Quilt nr. 3 til Afrika

Quilts for DanHomePosted by Birgitte Hedahl Køster Sat, September 20, 2014 12:52:18
I forbindelse med den skole, som jeg støtter i Afrika, er behovet for et børnehjem kombineret med en kostskole nu blevet så stort, at skoleinspektøren har bygget sådan et hjem på sin grund til de mest udsatte børn. Børnehjemmet huser i øjeblikket 30 børn og af disse børn er især de 16 børn uden nogen støtte fra egen familie.
Derfor arbejder jeg i øjeblikket på at få nogle senge m.v. til disse børn. En seng betyder rigtig meget og er ikke 'kun' et sted at sove. En seng giver også barnet et sted, som de kan betragte som deres helt eget sted.
Selvom børnene mangler helt basale ting, som mad og tøj, så vil jeg også gerne være med til at prøve at få hvert barn til at føle sig værdsat og speciel og vise dem, at nogen tænker på dem og ønsker dem godt.
Det var en god anledning til at få brugt nogle af stofferne på lageret og foreløbig er der kommet dette tæppe ud af det.

Jeg har quiltet en meget simpel quiltning og blot lagt polarfleece bag på toppen. Tæppet er syet efter self-binding-metoden, hvor fleecen er bukket om på forsiden og syet fast på maskine.
Toppen måler 140 cm x 200 cm.
Toppen måler 140 cm x 200 cm.
Update! Tæppet er nået Uganda og Patrick har fået tæppet.

På fotoet er der godt nok byttet rundt på tæpperne.
Det ser ud til, at det er lillebror Emmanuel, der snupper tæppet, men jeg har senere set fotos, hvor drengene har de tæpper, der var tiltænkt dem. Jeg havde da også indsat foto af tæppet i brevet til Patrick, så der er nok blevet byttet tæppet, da brevene er blevet læst op. Det er kun pga. tæppernes mål, at der er valgt tæpper specielt til drengene og storebror Patrick skulle jo gerne få det største tæppe.

  • Comments(0)//blog.gullermukken.dk/#post364