Gullermukkens blog

Gullermukkens blog

Om bloggen

Her skriver jeg om nogle af mine interesser: familie, håndarbejde, livretter m.v. Du kan derfor se nogle af de projekter, som jeg udfordrer min funktionsevne og min og families tålmodighed med.

Tvillingetæppe nr. 1

Quilts for DanHomePosted by Birgitte Hedahl Køster Sat, January 31, 2015 12:18:59
Det går ret langsomt i øjeblikket med at få syet og strikket. Desværre har mine tennis- og golfalbuer fået selskab af betændelse i slimsække i begge skuldre. Men helt at undvære håndarbejdet, det er altså også træls.

Så et simpelt og farvestrålende tæppe er det blevet til.


Tæppet måler 177 cm x 137 cm og er som vanligt med fleece som bagside og kant. Tæppet er efter en ide, som jeg har set syet af en ven på facebook.

Det er noget stof med dyreprint i meget klare farver, som jeg har købt på januar tilbud. De ensfarvede stoffer er fra lageret.

Denne gang har jeg også lavet en meget simpel quiltning; blot diagonalt i alle de store blogge. Det passede rigtig fint, så jeg ikke skulle belaste skuldrene så meget.

Det giver dog et lille pift til quiltningen, at jeg denne gang har valgt at quilte med farveskiftende quiltetråd.
Jeg har stof til et tvillingetæppe, men det varer nok lige lidt inden at det bliver syet.
En fantastisk solskinsdag her på den sidste dag i januar.

  • Comments(0)//blog.gullermukken.dk/#post389