Gullermukkens blog

Gullermukkens blog

Om bloggen

Her skriver jeg om nogle af mine interesser: familie, håndarbejde, livretter m.v. Du kan derfor se nogle af de projekter, som jeg udfordrer min funktionsevne og min og families tålmodighed med.

To-farvestrikket sokker, inside out

StrikketøjetPosted by Birgitte Hedahl Køster Fri, September 18, 2015 09:17:07
Nu da jeg har sat mig for at lære at strikke sokker her i september, så mener jeg, at jeg har nogenlunde styr på teknikkerne til de almindelige sokker. Jeg har prøvet at strikke fra top til tå og fra tå til top. Derfor gik min udfordring på, at jeg skulle lære at strikke to-farvet strik. Fra mine halstørklæder er jeg bevidst om, at det kan være vanskeligt at få trådene løse nok på bagsiden og det er endnu mere vigtigt, når der er tale om sokker.
Efter en søgning på youtube, så fandt jeg en teknik, der blev kaldt 'inside-out'. Her strikkes kort fortalt - med vrangsiden ud på sokken. Man strikke dog stadig retmasker, men i stedet for at strikke på den pind tættest på sig, så strikker man nu på den pind, der er længst væk fra sig.
Først prøvede jeg med noget strømpegarn fra Drops Fabel og et gratis mønster fra Ravelry Ring-Toss Stash Busting Scrap Socks. Det blev lidt for spraglet og mønsteret trådte derfor ikke rigtig frem.
Selve mønsteret mindede en del om et dobbeltstrikket halstørklæde, som jeg tidligere har strikket og her havde jeg nogle garnrester. Det grønne baggrundsgarn er Rustikgarn fra Netto og det lilla/lyserøde er noget garn, som jeg købte på supertilbud i Stof og Stil. Begge garner er blandingsgarn af superwash uld og nylon.

Det er lidt spændende, hvordan sokkerne kommer til at se ud, for mens man strikker, ja, så ser det sådan ud
Det lykkedes mig også at få strikket et mønster mere på den ene sok end på den anden sok og jeg stod derfor med sokker i 2 forskellige fodslængder, da jeg var færdig og havde hæftet enderne. Så jeg måtte klippe den ene sok op i tåspidsen og trevle op og strikke igen.
På trods af lidt småfejl hist og pist, så er jeg godt tilfreds med sokkerne.


  • Comments(0)//blog.gullermukken.dk/#post425