Gullermukkens blog

Gullermukkens blog

Om bloggen

Her skriver jeg om nogle af mine interesser: familie, håndarbejde, livretter m.v. Du kan derfor se nogle af de projekter, som jeg udfordrer min funktionsevne og min og families tålmodighed med.

Karameller for amatører

SlikPosted by Birgitte Hedahl Køster Sun, March 11, 2012 22:19:01

I aftes lavede jeg flødekarameller. Jeg har prøvet nogle gange efter Mette Blomsterbergs opskrift, men det lykkedes ikke rigtig. Karamellerne blev mere til bolcher, også selvom jeg prøvede både med og uden termometer.

Da jeg nu har luret, at den hemmelige ingrediens åbenbart er SMØR, så googlede jeg efter flødekarameller og smør og fandt en opskrift på ARLAs hjemmeside:

http://arla.dk/Templates/PageTypes/RecipePage.aspx?id=49391

Det er en rigtig god opskrift for en amatør som jeg: Man skal ikke bruge speciel-termometer - eller vide, hvilken konsistens, som massen skal have. Man tjekker simpelthen, om karamellen er færdig ved at dyppe den i et glas med koldt vand! (Tag evt. lidt på en theske og hold i vandet i 15-20 sec.) Så ses hurtigt, om massen er for blød og skal koges lidt mere.

Det kan være, at jeg ikke havde nok varme på, men jeg skulle altså bruge mere end ½ time til massen var klar - og måske kunne den godt have tålt lidt mere kogning, da jeg fik lavet en ret blød karamel. Det er smag og behag - og den bløde udgave hænger i hvert fald ikke fast i tænderne!

Det krævede næsten lige så lang tid at få karamellerne pakket ind. Panduro Hobby havde nemlig ikke mere bolchepapir, så jeg var nødsaget til at købe en stor rulle cellofan. Det har jeg så klippet i mindre stykker og brugt til at pakke om karamellerne. Nogle af karamellerne drillede og måtte pakkes ind flere gange, da cellofanen snoede sig ud igen. Måske der er et trick med indpakningen også?

  • Comments(0)//blog.gullermukken.dk/#post45